Aage V. Jensens Naturfond har ansøgt Jammerbugt Kommune samt Fredningsnævnet om tilladelse til at opføre en ny udsigtsplatform ved p-arealet øst for den nye dæmning i Aaby Moses sydlige ende – i udkanten af den fredede St. Vildmose.
Det vil det overblik og lange kig over højmosen, som ikke findes i dag, og dermed vil de nye publikumsfaciliteter være med til at forbedre formidlingen af området og tiltrække flere naturinteresserede.

I 2 plan
Udsigtsplatformen opføres i to plan med en 40 meter lang rampe, der fører publikum 1,8 meter op til oversiden af den nye dæmning.
Her vil der være bænke og info-tavler samt trappe til et plateau 3 meter højere oppe.
Platformen opføres i beton og stål og beklædes med cortenstål, så det passer ind i højmosens naturlige farver og toner.

E+N Arkitektur

Ændrede karakter
Aaby Mose er en del af St. Vildmose samt det knap 2.000 hektar store Natura 2000 område og er med i det EU-støttede LIFE-projekt, som skal sikre de bedst mulige betingelser for, at den tilbageværende højmose samt områdets karakteristiske planter og dyr.
Da St. Vildmose var på sit højeste omfattede den 5.000 hektar, og den periode varede i 1200 år.
I starten af 1920´erne ændrede tørvegravning, opdyrkningen og afvanding store dele af højmosen til landbrugsland.

Statens opkøb
Det tog særlig fart i 1921, da Staten opkøbte store områder til opdyrkning.
Derfor er der kun rester af højmosen tilbage i den nordlige og vestlige dele af St. Vildmose.
Bedst bevaret er området lidt uden for Aabybro, og det er dette område, som Aage V. Jensens Naturfonde vil beskytte samt formidle til et bredere publikum end i dag.

Brugergruppen for Aaby Mose bakker op om projektet.
Læs mere her:

https://www.jammerbugt.dk/media/3505034/landzonetilladelse-til-udsigtsplatform-aaby-mose-damvej-79.pdf