Det har længe været et ønske at inddrage de tilbageværende landbrugs- og ubenyttede arealer ved Kattedamsvej til bymæssig brug, hvilket også vil betyde lavere fart på vejen og mulighed for at flytte Aabybros byskilt til øst for rundkørslen ved Knøsgaard.
Nu har teknik- og miljøudvalget besluttet at der skal udarbejdes et forslag til en lokalplan for området, og det sker på baggrund af workshops holdt med grundejerforeninger og ejere i området.

Flere ideer
På de afholdte workshops er der kommet mange ideer til den fremtidige anvendelse af området, og der er opnået enighed om, hvad der skal arbejdes videre med i en fremtidig lokalplan/lokalplaner.
Desuden kom der ideer til udvikling og forbedringer andre steder i nærområdet.
Og planerne omfatter både nye boliger, stier, en grøn kile til Aaby Skoven og ikke mindst rekreative områder som udendørs fitness og skaterbane.
Boligerne kan både være parcelhus, rækkehuse og etagebyggeri.

Det betyder, at teknik- og miljøudvalget ønsker afsat midler på budgettet til:

  • Byggemodning af kommunale parcelhusgrunden på nordsiden af Kattedamsvej
  • Fortov på dele af strækningen, se bilag
  • Enkeltrettet cykelsti på hele strækningen
  • Belysning
  • Indretning af rekreative områder