Kirkerne i Hvetbo Pastorat er klar med gudstjenester samt sang og musik hen over påsken, hvor der selvfølgelig tages hensyn til restriktionerne.

Påskens musik og sang
Derfor er det også udendørs, at der onsdag 31. marts er aftensang i en halv time ved Jetsmark Kirke, så alle får mulighed for at synge med.
Det er nemlig tilladt udendørs med det nye forsamlingsloft på 50 personer ved udendørs idræts- og foreningsliv. 
Og den udendørs sang gentager sig før den første gudstjeneste på påskedag samt efter dagens sidste gudstjeneste.
Derudover medvirker kirkens ungdomskor og sognekor, mens Jetsmark Sogns nye kirkesanger Kathrine Nordtorp får følgeskab af nabosognets kirkesanger Anne Sophie Dyrmose langfredag. De unge sangere har gået på kirkemusikskolen samtidig og vil synge duet under gudstjenesten.  
Påskedag kommer Ide Bylin Bundgaard og spiller musik på sin fløjte både ved gudstjenesten kl. 9.30 og 10.30 sangere, og kirkens tre kor medvirker også ved denne festgudstjeneste.

Påskevandring
Mens påskevandringen efterfulgt af gudstjeneste i Hune er aflyst, så er der påskevandring mandag 5. april ved Saltum Kirke.
Kom og vær med til at gå en tur 2. påskedag på skolesporet ved Saltum Kirke. Man går i små grupper med afstand.
Der er afgang fra graverhuset kl. 10.45, og turen er ca. 5 kilometer lang. Undervejs vil der kunne læses ord til eftertanke, og efter turen vil der være påskeæg til alle.
Inden gåturen er der mulighed for at komme til gudstjeneste i Saltum kirke kl. 10.
I anledning af påsken er kirken pyntet med påskeæg dekoreret af børn fra dagpleje og børnehave

Aftensang onsdag 31. marts:

  • 17.00 Udendørs aftensang ved Jetsmark Kirke.

Påskens gudstjenester:

1. april Skærtorsdag

  • Kl. 10.30 i V. Hjermitslev Kirke ved Kathrine Staghøj Liisberg
  • Kl. 10.30 i Alstrup Kirke ved Kristian Gram Schjoldager
  • Kl. 10.30 i Hune Kirke ved Birgit Lundholm Jensen
  • Kl. 10.30 i Jetsmark Kirke ved Michael Berg
  • Kl. 17.30 i Saltum Kirke ved Kristian Gram Schjoldager

2. april Langfredag

  • Kl. 10.30 i Ingstrup Kirke ved Kathrine Staghøj Liisberg
  • Kl. 10.30 i Saltum Kirke ved Kristian Gram Schjoldager
  • Kl. 10.30 i Hune Kirke ved Birgit Lundholm Jensen
  • Kl. 14.00 i Jetsmark Kirke ved Benthe Kleon Jeppesen

4. april Påskedag

  • Kl. 10.30 i Ingstrup Kirke ved Kathrine Staghøj Liisberg
  • Kl.   9.30 i Alstrup Kirke ved Kristian Gram Schjoldager
  • Kl. 10.30 i Saltum Kirke ved Kristian Gram Schjoldager
  • Kl.   9.15 Udendørs sang for alle udenfor Jetsmark Kirke
  • Kl.   9.30 i Jetsmark Kirke ved Michael Berg
  • Kl. 10.30 i Jetsmark Kirke ved Michael Berg
  • Kl. 11.00 Udendørs sang for alle udenfor Jetsmark Kirke
  • Kl. 10.30 i Hune Kirke ved Birgit Lundholm Jensen

5. april Anden påskedag

  • Kl. 10.00 i Saltum Kirke ved Kristian Gram Schjoldager
  • Kl. 10.45 Gåtur på skolesporet i Saltum
  • Kl. 10.30 i Jetsmark Kirke ved Michael Berg