Natten til onsdag 15. september – kort efter midnat – standsede politiet en bilist til kontrol på Thisted Landevej i Aabybro.
I forbindelse med kontrollen instruerede betjentene bilisten i at deltage i en narkometertest.
Bilisten havde tilsyneladende indtaget kokain forud for kørslen. 
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel, hvorefter en blodprøve blev udtaget som bevismateriale i sagen.

Ingstrup
Desuden stoppede en patrulje fra Nordjyllands Politi en bilist til kontrol på Trudslevvej i nærheden af Ingstrup tirsdag 14. september om eftermiddagen.
Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man føreren af bilen til at deltage i en narkometertest.
Desværre for bilisten gav testen udslag for, at han tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen.
Via visitation fandt politiet desuden 2,63 gram hash i bilistens jakkelomme.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel samt besiddelse af ulovlig narkotika, hvorefter man udtog en blodprøve.
Det er resultatet af blodprøven, der tæller som bevismateriale i sagen.