En patrulje fra Nordjyllands Politi standsede en bilist til kontrol på Brogårdsvej ved Aabybro mandag 31. januar omkring kl. 01.00.
Ved nærmere undersøgelse kunne betjentene konstatere, at bilisten – en 36-årig mand – udviste tydelige tegn på narkopåvirket kørsel, og en narkometertest blev derfor udført.
Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget amfetamin forud for kørslen. Adspurgt erkendte bilisten at være påvirket af amfetamin.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.