For mange er det en juletradition, at de skal til Pandrup Bokseklubs julestævne i DGI Huset i Aabybro. Det finder altid sted 27. december, og der kommer som regel flere end 1.000 tilskuere, som med sikkerhed sørger for den gode stemning rundt om den firkantede ring.

Svært at håndtere
Men netop på grund af den store popularitet må arrangørerne for 2. år i træk aflyse det ellers så populære stævne på grund af corona.
Der er ingen restriktioner som direkte forbyder stævnet, men alligevel en del forholdsregler at håndtere.
– Men alle skal bære mundbind, og vi må maks. have 50 stående publikummer. Vi tør ikke løbe risikoen for, at der skulle opstå en større smitte på grund af vores arrangement, forklarer Kasper Bruun, formand for bokseklubben.
For i det mindst at kunne give sine boksere en oplevelse, vil Pandrup BK gøre alt for at arrangere et mindre stævne med kun få publikummer, så bokserne får de kampe, som de har træner hen imod.
– Det er virkelig ærgerligt det her og synd for drengene, lægger Kasper Brun ikke skjul på.