– Forsamlingsforbuddet gør det umuligt for Pandrup Kaas Handel & Erhverv at invitere til Pandrup By Night fredag 17. juli i den vanlige festlige udgave, også selv om forsamlinger på op til 100 mennesker tillades per 8. juli.

En anden udgave
Men borgere, gæster og turister skal ikke gå glip af muligheden for at kunne gøre nogle rigtig gode tilbud samt mødes i de tilladte grupper og have en hyggelig aften og dag, oplyser Anders Sølvkær, formand for Pandrup Kaas Handel & Erhverv.
– Når vi ikke kan holde Pandrup By Night, så holder vi Pandrup By Light, fortæller han.
– Butikkerne vil holde længere åbne, og vi vil i samarbejde med Pandrup Borgerforening komme med indslag og arrangementer i et eller anden i format inden for de tilladte regler, så vi stadig kan have en god dag og aften, siger Anders Sølvkær.

Bredgade lukkes
Det betyder blandt andet, at Bredgade som vanligt bliver lukket på strækningen mellem Pandrup Bageri og apoteket.
Der kommer mere om programmet senere.