– Med baggrund i en efterforskning af indbrud, hovedsagelig begået mod fritidshuse, foretog Nordjyllands Politis Berigelsessektionen onsdag 3. juni 2020 ransagning hos en 22-årig mand bosat i Brønderslev kommune.

Designerlamper
Under ransagningen fandt politiet designlamper og møbler, og politiet kunne konstatere, at flere af dem var stjålet ved indbrud i Nordjylland.
De fleste af disse effekter er heldigvis blevet returneret til de rette ejere, men desværre ikke alle, oplyser leder af politiets efterforskning, politikommissær Mikkel Brügmann. 

Har stadig effekter
– Vi har fortsat nogle enkelte effekter i vores besiddelse, som vi skønner er tyvekoster, men det er ikke lykkes os under efterforskningen at finde frem til de rette ejere af disse effekter, siger Mikkel Brügmann.
– Derfor offentliggør vi nu billeder af disse formodede tyvekoster i håb om at nogen genkender dem, siger han.
Skulle nogen genkende deres stjålne genstande – eller have andre relevante oplysninger om effekterne – så skal man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114. 

Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi