På et temamøde i kommunalbestyrelsen 17. september skal Henrik Pedersen og de øvrige, der arbejder med Aabybro IFs projekt Foreningshuset, præsentere deres planer og ideer.
Aabybro IFs nuværende klubhus er nemlig overhalet af både tiden og den store søgning til lokalerne.

Nævnt i budgettet
Og et Foreningshus er også nævnt i kommunens budget 2021.
Forligsparterne er enige om, at man er positivt indstillet over for muligheden for at tilføre yderligere midler, når det konkrete projekt er præsenteret for Kommunalbestyrelsen.
– For nogle år tilbage satte kommunalbestyrelsen 4 mio. kr. af til et nyt klubhus til Aabybro IF. Der er behov for et nyt hus med de mange brugere, der er, og med den stand huset er i, siger borgmester Mogens Chr. Gade.

Et positivt signal
– Nu får vi fremlagt deres projekt, og så har forligspartierne med budgetaftalen sendt et klart signal om, at de 4 mio. kr. måske ikke slår til, men at kommunen så er parat til at lukke en del af hullet.
– Vi sætter ikke et beløb på, men udtrykker en positiv holdning og viser, at kommunen er positivt indstillet over for projektet, og det kan arbejdsgruppen tage med, når den skal søge finansiering hos fonde, siger Mogens Chr. Gade.

Du kan læse mere om projekt Foreningshus, som tankerne var i januar, her: