Fremvisning af forårets mode fortsætter onsdag aften

– Alle 70 pladser var tirsdag aften 3. marts optaget, da Tiff for 7. år i træk havde inviteret til tapas og først og fremmest modeshow i forretningen i Aabybro i anledning af fødselsdagen.
Modeshowet fortsætter hos Tiff onsdag aften 4. marts

Foto: Vores Jammerbugt

Forårets farver
Indehaver Tina Voigt Madsen var selv konferencier, mens butikkens piger gik opvisning og præsenterede forårskollektionen i et bredt spektrum fra størrelse 38 til 48.
Forårets farver er meget neutrale med pastelfarve. Tern og kjoler er populært, og opvisningen var et miks på kryds og tværs, da Tiff handler med kvinder uden alder.

Foto: Vores Jammerbugt

25 forskellige sæt
I alt blev der præsenteret 25 forskellige sæt tøj samt masser af overtøj og regnjakker.
Det var 7. år i træk, at Tiff inviterede til modeshow, og det finder også sted i butikkerne i Vodskov, Auning og Hornslet, og dermed vil forårets farver og mode være blevet præsenteret for flere end 600 kvinder.

Foto: Vores Jammerbugt