I dag mandag 30. august er 5. dag i træk, hvor Saltum Sogn holder sig under én eller flere af de tre parametre, der udløser en sognelukning.
I løbet af de sidste 7 dage er der fundet 1 nye smittet i sognet i følge tallene fra Jammerbugt Kommune.
Derfor er forventningen også en snarlig genåbning.

Rammer forkert
– Tallene er klart under grænserne, siger borgmester Mogens Chr. Gade.
Så forventningen er helt klart, at Saltum Sogn åbner igen, efter onsdagens smittetal er offentliggjort.
Han mener, at man endnu en gang har set, at reglerne for sognelukning rammer forkert.
– Der er tale om rigide regler. Det er så ærgerligt. Hvis man skal lukke et sogn ned, så skal man gøre det, så snart smitten stiger i stedet for som nu, hvor man gør det, når smitten er kommet under kontrol, og både sundhedsteam og borgere kan se, at tallene falder, siger Mogens Chr. Gade.
– Nå smitte-tallene rammer loftet, så bør de centrale myndigheder ringe til den pågældende kommune og høre, om der er styr på det, eller ej, og så træffe en beslutning ud fra det, siger han.

Nedlukningen af sognet ophæves, når ét af følgende tre parametre er opfyldt:

  • Det har færre end 20 nye smittetilfælde på en uge.
  • Der har været en incidens under 1.000 i en uge.
  • Hvis positivprocenter er under 3 pct. i en uge i træk.

Dette er lukket ned

  • Klubtilbud i Jammerbugt Ungdomsskole i Saltum Sogn
  • KFUM-Spejderne i Saltum
  • Saltum Idrætsforening
  • Pandrup Modelflyveklub
  • Saltum Trim
  • Saltum Husflidsforening
  • Egnssamlingen Saltum
  • Saltum Skole og SFO, der er fortsat nødpasning.

Dog er overbygning på Saltum Skole begyndt/begynder i skole i dag , det vil sige 8. klasse har Blå Mandag,, og 9.klasse er draget til Berlin som planlagt.
Alt andet – blandt andet hjemmehjælp – kører som normalt.

Dette har fortsat åbent

  • Pasningstilbud for 0-6-årige, som vuggestue, børnehave mv., har åbent
  • Ingstrup Efterskole
  • Seniorområdet har ingen tilbud i Saltum, som nedlukkes
  • Handicapområdet har ingen tilbud i Saltum, som nedlukkes