(OPDATERET KL: 18.00)
– Regeringen og et flertal i Folketinget har besluttet at bevilge 200 mio. kr. til gratis sommeraktiviteter for børn og unge i deres sommerferie. Heraf modtager Jammerbugt Kommune 1,4 mio. kr.
Målgruppen er børn og unge i alderen 6-17 år, og beslutningen kommer på baggrund af konsekvenserne af covid-19, hvor mange børn og unge har været ekskluderet fra fællesskaber i og uden for skolen.
Pengene skal gå til aktiviteter ude i forenings- og fritidslivet. Aktiviteterne skal have fokus på faglig læring og fremme den sociale trivsel. Ved at indgå i inkluderende fællesskaber.

Aktiviteterne i sommeraktivitetsforløbene skal falde inden for følgende formål:
1) De skal bidrage til at lukke de faglige huller, der kan være opstået hos nogle børn og unge som
følge af skolelukningen.
2) De skal understøtte et socialt/trivselsmæssigt formål med fokus på børn og unges deltagelse i
fællesskaber samt understøtte deres interesser i øvrigt og udfordre dem til at prøve nye og anderledes aktiviteter.
Begge formål vil kunne understøtte et kriminalpræventivt sigt
.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Foto: Jammerbugt Kommune

Ansøgninger for over 1 million
Derfor har man i Jammerbugt delt puljen i to, således at Børne- og Familie-forvaltningen får cirka halvdelen af beløbet, mens resten går til Vækst & Udvikling under Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget.
Hos sidstnævnte var rammen først på 430.000 kroner, men selv om foreningslivet kun fik en uge til at søge i, så modtog forvaltningen ansøgninger for lidt over 1 million kroner, oplyser fritidskonsulent, Nadia Tind Hansen.

Foto: Jammerbugt Kommune

Skal ramme så bredt som muligt
Derfor hævede kommunen rammen til 518.000 kroner for at kunne imødekomme så mange ansøgninger som muligt.
Pengene er så blevet fordelt ud fra et princip om at ramme foreningslivet bredt samt tilgodese så mange børn og unge som muligt, oplyser Nadia Tind Hansen.
Nedenfor kan du se alle de sommeraktiviteter, under Vækst & Udvikling, der har fået støtte fra sommerpakken.
MEN det er IKKE sikkert, at alle aktiviteter gennemføres, da ikke alle ansøgere har fået det fulde beløb, som de har søgt om.
For nærmere oplysninger kontakt arrangørerne.

UGE 28

  • FDF Klim-Thorup-Vust: Weekendcamp.
  • DGI-Huset, Aabybro: Åben hal alle hverdage.
  • Fjerritslev Badmintonklub: Åben hal 8. juli.

UGE 29

  • DGI-Huset, Aabybro: Åben hal alle hverdage.
  • Saltum IF Badminton: Åben hal 13. juli.
  • Skovsgaard/Brovst KFUM: Åben hal 17. juli.
  • Aaby Vedsted FDF: Kanoudlejning 14. og 15. juli.
  • Hjortdal Dyrefarm: Besøg 17. juli.

UGE 30

  • DGI-Huset, Aabybro: Åben hal alle hverdage.
  • Biersted IF: LAN-party i Biersted Hallen 26. juli.
  • Jetsmark Idrætscenter: Åbne haller og svømmehal.
  • Ingstrup SF: Motionsløb.
  • Fjerritslev Kino: Særforestilling.

UGE 31

  • DGI-Huset, Aabybro: Åben hal alle hverdage.
  • Hjortdal Borgerforening: Motionsløb, mandag 27. juli.
  • Jetsmark Idrætscenter: Åbne haller og svømmehal.
  • Aaby- Vedsted FDF: Outdoor hygge.
  • Aabybro GF: Sommerskole på Aabybro Efterskole.
  • Biersted IF: Aktivitetsuge.
  • Han Herreds Hestesportsklub: Sommerskole.
  • Biersted IF: Sommer Moseløbet 30. juli.
  • Aabybro Badminton Club: Ferie Fjer.
  • Outdoor Nord: Vildmarkscamp.

UGE 32

  • Jetsmark Idrætscenter: Åbne haller og svømmehal.
  • Brovst Pigegarde: Camp.
  • Brovst Borgerforening: Motionsløb 7. august.
  • Trekroner IF: Badmintondag og gymnastikdag.
  • Jammerbugt Kulturskole: Drama-camp.
  • Fremad Nørhalne: Fodbold camp.
  • Biersted Hallen: Skate day Biersted.
  • Fjerritslev Skole: Skate day Fjerritslev.