Spånerne flyver fra de mere end 100 år gamle egestammer med Niels Ejnar Petersen sammen med sine to kollegaer fra tyske Igor Loskutow og hollandske Peter Verlaan med behændighed lader motorsavene forme stammerne til fantastiske skulpturer.

Kunstnere i arbejde
Året Træskulpturfestival i Skulpturparken er i fuld gang.
I denne weekend til og med 15. august kan publikum fra kl. 10 til 17 opleve tre af Verdens bedste træskulptører i arbejde, og skulptørerne fortæller meget gerne om deres teknikker og om kunsthåndværket.
Festivalen er et yderst populært indslag, som år efter år trækker også et stampublikum til – i år er her endda svenske gæster, som er kommet for at sige hej til Niels Ejnar Petersen.

Hvad er dit ønske
Publikum kan efterfølgende købe træfigurerne, men denne udgave har også sit helt eget særlige strejf af medindflydelse til gæsterne.
i år det nemlig muligt for publikum på forhånd at bestille deres helt egen træskulptur i en højde på mellem 1 og 1,5 meter til en pris på mellem 6.000 og 8.000 kroner ved at aftale med en af kunstnerne, hvad det skal være – og det giver den sidegevinst, at man selv kan følge med i den kreative udformning.
Derudover er der selvfølgelig de flotte sandskulpturer med temaet Noas Ark – og uden for parken Verdens Største Sandslot.