– Årets ord er desværre nok allerede fundet. Krisen berører os alle og forandrer vores hverdag samt den måde, vi lever med hinanden på.
Her giver formand for Brovst Borgerforening, Maria Appel, sine svar på tre spørgsmål.

Hvad har du lært af Corona-krisen?
Jeg har lært at sætte pris på tiden med venner og familie, og så har mine børn lært at være mere selvstændige. 
Vi har altid gæster i weekenden, men nu kommer her ikke nogen, så kan man virkelig mærke, at man mangler det.
Min farmor døde for et par uger siden, og vi havde en lille mindehøjtidelighed, men vi kunne ikke give hinanden et trøstende kram.
Vi foretager os de samme ting, som før krisen.
Både min mand, Remi, og jeg tager på arbejde – og i weekenderne er vi meget ude. VI har en stor have. Forskellen er bare, at vi ikke får gæster.
Børnene er blevet mere selvstændig. For eksempel har vores datter på 8 år fået lov til at lege uden for med de samme to veninder, og hun cykler selv hen til dem.
Det gjorde hun ikke før, og måske kan hun snart begynde at cykle i skole selv.

Hvad har overraske dig mest?
Det er nok, at folk vender sig mod hinanden, når de er pressede. Bliver betjente og spioner.
Der er de her små opslag på Facebook med beskrivelser og iagttagelser af folk, der ikke har handsker på, når de tanker benzin, eller står for tæt på i en kø.
Man skal passe på med at skabe den dårlige stemning.

Hvad er dit bedste råd?
Lad være med at gå i panik.
Stol på, at folk gør det rigtige.
Følg forholdsreglerne, og se ekstra godt på de positive ting, vi får ud af denne krise.