Meget mere liv i byen i vintersæsonen

– Destination Blokhus har med indkøbet af den nye skøjtebane taget endnu et stort skridt på vejen til at udvide skuldersæsonerne og nå i hus som helårs destination.

Stor søgning til banen
Hos Iscafeen på Torvet i Blokhus, som står for udlejning af skøjter og hjelme til banen, oplever man tydeligt en større interesse for Blokhus efter skøjtebanens ankomst.
– Der er rigtig stor søgning til banen, selv om vejret kan være imod os, siger Rasmus Hundrup, indehaver af Iscafeen.

Rasmus Hundrup og Iscafeen lejer udstyr ud. Foto: Vores Jammerbugt

Disco on ice
Udover, at alle gratis kan prøve en tur på skøjter, eller leje udstyr i Iscafeen, så er der om mandagen ishockey på banen samt disco on ice med musik og lys fredag og lørdage aftener.
Endelig har banen også lagt is til opvisning af skøjteprinsesser fra Aalborg Skøjteløberforening.

Skøjtebanen er blevet flittigt brugt hen over vinteren. Arkivfoto: Vores Jammerbugt

Nærmere målet
– På dage med det gode vejr er her virkelig mange mennesker, mens det naturligvis kan mærkes, når der er regn og blæst, fortæller han.
Det er hans erfaring, at der generelt har været mange mennesker i Blokhus i vinterugerne i år.
– Med skøjtebanen bliver Blokhus nu også nævnt som vinterdestination, og så er der ikke så langt, før vi pludselig også er en helårs destination, fortæller han om målet.