Blokhus Skøjtebane oplever meget naturligt en voksende popularitet og derfor er det en god ide at booke en tid i god tid, når det handler om at opleve de hyggelige, sjove og isende oplevelser i vintervejret på Torvet i Blokhus.

Flere tider
Og for at imødekomme den store interesse, så udvides åbningstiderne denne weekend 16. og 17. januar.
Hidtil har banen åbnet kl. 11, men nu bliver det også muligt at bestille tider kl. 9.30 til 10.10 samt kl.10.15 til 10.55.
– Så skynd dig allerede nu at booke, så du er sikker på at få en tid, siger Rasmus Hundrup, Blokhus Iscafe, som står for den daglige drift af banen.

Glade oplevelser
– Folk er meget glade og taknemlige for, at der stadig er noget, de kan lave i disse Corona-tider, fortæller han.
Der bliver passet godt på, og gæsterne er gode til at overholde alle restriktioner med afstand og at spritte af.
Der er indgang til banen ét sted og udgang et andet sted, ligesom alle skal løbe samme med vej rundt på skøjtebanen, hvor der også er frivillige Corona-vagter i weekenden, som er klar til at hjælpe.
Blokhus Fonden, som ejer banen, har tilladelse fra Nordjyllands Politi til at byde på de sjove oplevelser på Torvet i Blokhus.