COVID-19: Listen af aflysning af aktiviteter vokser

Aabybro Gymnastikforening
Grundet omstændighederne, i forbindelse med COVID-19 – Corona virus, ser vi i Aabybro Gymnastikforening, os nødsaget til at indstille al træning og planlagte opvisninger på ubestemt tid.
Dette er gældende fra og med torsdag 12. marts.

PGU bestyrelsen oplyser
Vedr. aflysninger pga. Coronavirus, som følge af meldingen i aftes, fra myndigheder og regeringen, har PGU bestyrelse og udvalg besluttet at aflyse alle holdtræninger, aktiviteter og arrangementer med virkning fra d.d. (12. marts)
Det gælder både PGU Gymnastik – Træning & Fitness – Gym-motion & Fitness – Runners – Senior og Walkers Undtagelsen er det ekstraordinære årsmøde kl. 18.30 i aften.
Vi påregner at aflysninger løber indtil den 29. marts.
Vi følger anbefalinger fra myndighederne og orienterer Jer, når vi igen åbner op for aktiviteterne. Vi opfordrer Jer til at følge med på vores FB sider og hjemmeside pgu-pandrup.dk
Af events kan det oplyses at · PGU Gymnastiks lokalopvisning er aflyst · PGU Seniors Påske- & Loppemarked er aflyst. For begge events vedkommende arbejdes der på at finde en løsning senere.

Gudstjenester aflyst
Gudstjenesterne i folkekirkens kirker er omfattet af regeringens beslutning om, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter indstilles med øjeblikkelig virkning. Det betyder, at alle gudstjenester er aflyst i de kommende 14 dage. Det samme gælder menighedsråds aktiviteter i sognegårde og lignende offentlige arrangementer, hvor menighedsrådet er vært.

Efterskolerne
På baggrund af statsministerens melding skal alle efterskoler lukke ned og sende elever hjem i god ro og orden senest fredag. Skolerne skal være lukkede i 14 dage at regne fra mandag 16. marts

Jetsmark Idrætscenter
Grundet gårsdagens udmeldinger fra Statsministerens og Sundhedsstyrelsen omkring de nye anbefalinger omkring Corona-virussen, vil vi lukke Jetsmark Idrætscenter ned fra i morgen fredag 13. marts kl. 15.00.
Vi vil herfra følge anbefalingerne og orientere Jer når vi igen åbner op for aktiviteterne.  

Museum for Papirkunst
Lukket på grund af virus.

Frivillighuset
Frivillighuset er lukket i marts måned og alle arrangementer fra og med fredag 13. marts er aflyst.

Aabybro IF Svømning
Vi vælger, efter statsministerens udmelding her til aften, at lukke for alt undervisning, stævner og mødeaktivitet i resten af marts, og indtil at der igen gives mulighed for at afholde foreningsaktiviteter. Vi håber at dette sker forholdsvist hurtigt, men igen er det vigtigt at fastslå, at vi ikke vil gå på kompromis med sikkerheden for vores medlemmer og svømmere.

Jetsmark IF
– Kære alle i Jetsmark IF, Jammerbugt FC og samarbejdsklubber
Statsminister Mette Frederiksen holdt her til aften (11. marts) pressemøde om Corona Virus. På baggrund af udmeldingerne på pressemødet har bestyrelsen besluttet lukke for al træning indendørs og udendørs i resten af marts måned. Dette betyder at:
Al træning, alle træningskampe, alle stævner og alle møder er AFLYST
Det indskærpes overfor alle brugere af huset , at dette efterleves 100%. Vi vil løbende holde jer alle opdateret. Der vil løbende blive givet mere information, som tingene udvikler sig.

Aabybro IF:
ALT fodboldtræning er aflyst med øjeblikkelig virkning og indtil andet meldes ud. Vi melder mere ud så snart vi ved mere omkring kampafvikling

Fremad Nørhalne
Fremad Nørhalne aflyser al træning for fodbold, håndbold, badminton volleyball og gymnastik i 14 dage samt aflyser gymnastikopvisningen 21. marts.
Det sker efter pressemødet med statsminister Mette Frederiksen (S) og myndighederne onsdag aften 11. marts om, at bl.a, skoler og institutioner skal lukkes ned i foreløbig 14 dage samt opfordringen om, at alle forsamlinger med 100 eller flere personer aflyses.
Fremad Nørhalne oplyser, at foreningen ønsker at følge regeringens henstilling om, at alle borgere så vidt muligt bliver hjemme og minimerer alt fysisk kontakt.

Cafe Rhode Aabybro
Cafe Rohde holder lukket indtil 30. marts for at undgå COVID-19-smitte.
Ingen er smittet med den nye coronavirus, COVID-19, på Cafe Rohde , og sådan skal det også fortsætte med at være. Derfor holder vi lukket indtil mandag 30. marts for at mindske risikoen for smitte, oplyser indehaver Torben Christiansen.

Aabybro HK
Set I lyset af statsministerens pressemøde her til aften, er vi i bestyrelsen blevet enige om, at al håndboldtræning og sociale arrangementer er aflyst fra og med i dag og indtil I hører nærmere.
Med hensyn til afvikling af kampe er vi nødt til at afvente udmelding fra JHF. Det hører I nærmere om, så snart vi modtager besked herom. Alle trænere i klubben bedes videregive denne information til spillerne.

Kampe planlagt
Der er programsat to kampe til afvikling i DGI Huset i morgen torsdag 12. marts, men vi må gå ud fra, at JHF melder ud allerede senere i aften.
Vi beklager rigtig meget. Men, i denne situation er ikke en gang håndbold vigtigere end vores alles velbefindende.
Pas på hinanden derude

Biersted IF
Set I lyset af statsministerens pressemøde her til aften, er vi i bestyrelsen blevet enige om, at al aktivitet i Biersted IF er aflyst fra og med i dag og indtil I hører nærmere.
Bierstedet er ligeledes lukket om eftermiddagen indtil I hører nærmere.
Vi beklager rigtig meget. Men, i denne situation er ikke en gang sport vigtigere end vores alles velbefindende.

Pandrup Kino
Generalforsamlingen 17. marts hos Pandrup Kino er aflyst.
Desuden suspenderer Kino alle forestillinger til og med 29. marts.
Alle som har købt billetter vil få pengene refunderet og få direkte besked.

Aabybro Viseklub
– Købte og bestilte billetter vil være gyldige til det næste arrangement 30. september, oplyser viseklubben.
Alle kan naturligvis få refunderet billetter hvis de ikke kan deltage i næste viseaften. Kontakt evt.  viseklubbens kasserer Jytte Hedelund på tlf. 22 88 42 65.

Skolefest aflyst
Torsdag 12. marts skulle eleverne fra indskoling, mellemtrin og specialafdelingen have være til skolefest sammen med deres forældre på Biersted Skole.
Men skolen har valgt at aflyse festen på grund af COVID-19 virus.
Desuden aflyser Aabybro Viseklub forårets sidste viseaften 25. marts.

Udvise ansvarlighed
På Biersted Skole handler det også om ansvarlighed.
– Først havde vi tænkt os at holde festen ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at arrangementer med under 1.000 personer kan gennemføres, siger viceskoleleder Pia Jensen.
– Men efter statsminister Mette Frederiksens udmelding tirsdag (10.marts, red.) om at passe på hinanden, har vi valgt at aflyse. Det er ikke livsnødvendigt at holde skolefesten, selv om vi får mange skuffede børn, men det må vi tage med, fortæller Pia Jensen.
– Vi prøver at udvise ansvarlighed, uddyber hun.

Op til 700 deltagere
Skolefesten kunne have fået deltagelse af op til 700 mennesker, og Pia Jensen peger på, at der ville være for mange situationer som under spisning og ved aktiviteter, hvor man ville være for tæt på hinanden.

6. klasse optræder alligevel
Dog kommer 6. klasse til at opføre det skuespil, som skulle have været vist ved festen.
Men det bliver udelukkende for deres forældre.
– Det giver mulighed for at skabe mere plads mellem stolene, så man ikke sidder tæt, forklarer Pia Jensen.

Andre aflysninger
I forvejen har COVI-19 virus betydet andre aflysninger:

  • DGI Nordjylland har aflyst forårsopvisning lørdag 14. marts og søndag 15. marts i Jetsmark Idrætscenter.
  • Skovsgaard/Brovst KFUM aflyser forårsopvisning i Brovst Sports- og Kulturcenter lørdag 14. marts
  • Nørhalne Borgerforening har aflyst bankospil 11. og 18. marts.
  • Aalborg Universitetshospital varsler aflysning af planlagte operationer i uge 11 p.g.a. uddannelse af personale til at håndtere COVID-19.
  • Jammerbugt Kommune har aflyst Arbejdskraftmessen i DGI Huset i Aabybro torsdag 12. marts.
  • Borgermødet i Brovst om lukning af lægevagten onsdag 11. marts er udskudt til senere.
  • DGIs børneopvisning i Aabybro søndag 8. marts blev også aflyst.
  • Fællesspisning på Øland 13. marts.