Jammerbugt Kommune oplyser, at der i den seneste uge fra 19. til 25. juli er fundet 16 nye tilfælde af Covid-19. Det giver en incidens på 42.
Dermed holder smittetrykket i kommunen sig på nogenlunde samme niveau som de foregående to uger.
Her blev der fundet henholdsvis 14 nye smittede samt 10 nye smittede for to uger siden.
Ligeledes er det stadig i 8 af kommunens 28 sogne, at der er nye smittetilfælde, dog er det ikke samme otte sogne som sidst.

Nye smittede 19. til 25. juli:

  • Aaby Sogn: 3
  • Jetsmark Sogn: 3
  • Saltum Sogn: 2
  • V. Hjermitslev Sogn: 2
  • Biersted Sogn: 2
  • Vedsted Sogn: 2
  • Hune Sogn: 1
  • Kollerup-Fjerritslev Sogn: 1