– Det bliver nu markant billigere at opleve sommerens store musikoplevelser i Blokhus med Sanne Salomonsen, Burhan G. og Rasmus Bjerg samt komikeren Mick Øgendahl.

Halv pris
Koncerterne, som finder sted under navnet ”Vi Elsker Sommer”, er nemlig nu omfattet af regeringens sommerpakke, og det betyder, at billetterne sælges til halv pris.
Koncerterne arrangeres af Erhvervsforeningen Destination Blokhus og koncertarrangør ”Vi Elsker…”.
Oplevelserne finder sted på Mølleplads på Jensensvej 34 i Blokhus i ugerne 29, 30 og 31.

Også for børn
Desuden vil der for de yngste være mulighed for at opleve det store mgp show samt velkendte navne som Onkel Reje og Hr. Skæg.
Billetsalget er startet på:
https://vielsker.dk/

Det vil være muligt at købe sit eget bord med plads til 6 personer.
Der er naturligvis taget højde for alle forholdsregler i forhold til Covid19.
Alle pladser er til rådighed med den tilladte afstand og under alle shows/forestillinger er publikum siddende.

Programmet for Blokhus er foreløbig:

UGE 29:

  • 16. juli: 12.00 Børneunderholdning. 16.00 Sanne Salomonsen. 19.00 Mick Øgendahl.
  • 17. juli: 12.00 Børneunderholdning. 16.00 Rasmus Bjerg. 19.00 Burhan G.

UGE 30:

  • 19. juli: 12.00 Børneunderholdning. 16.00 Rasmus Bjerg. 19.00 Burhan G.
  • 20. juli: 12.00 Børneunderholdning. 16.00 Rasmus Bjerg 19.00 Burhan G.
  • 21. juli: 12.00 Børneunderholdning. 16.00 Sanne Salomonsen. 19.00 Mick Øgendahl
  • 23. juli: 12.00 Børneunderholdning. 16.00 Sanne Salomonsen. 19.00 Mick Øgendahl
  • 24. juli: 12.00 Børneunderholdning. 16.00 Rasmus Bjerg. 19.00 Burhan G.
  • 26. juli: 12.00 Børneunderholdning. 16.00 Rasmus Bjerg. 19.00 Mick Øgendahl.

UGE 31:

  • 27. juli: 12.00 Børneunderholdning. 16.00 Sanne Salomonsen. 19.00 Mick Øgendahl.
  • 28. juli: 12.00 Børneunderholdning. 16.00 Sanne Salomonsen. 19.00 Burhan G.

Der tages forbehold for ændringer.