– Normalt plejer Pandrup Kaas Handel & Erhverv at uddele gratis hotdogs til byens borgere, kunder, gæster samt turister for at markere sommerens udsalg.

Stadig udsalg
Men det er ikke muligt i år på grund af restriktioner som følge af Covid-19, men handelsstanden mener stadig, at sommerslaget skal markeres.
– Vi holder udsalg med særligt gode tilbud i butikkerne fra torsdag 25. juni til lørdag 27. juni, fortæller Sanne Lundbo, Kop & Kande i Pandrup.

Ses på Sparekassetorvet
Desuden bliver søndagens gratis uddeling af hotdogs erstattet af gratis kaffe og rundstykker på Sparekassetorvet lørdag 27. juni klokken 09.30.
– Vi håber så, at det kan give lidt ekstra liv i byen og give kunderne den ekstra oplevelse, siger Sanne Lundbo.
Senere på sommeren følger så en Light udgave af Pandrup By Night.