Sommeren er over os, og sommerlandet er overtaget af glade danskere og vaccinerede turister. Det eneste, der mangler, er måske lidt musik.
(Pressefoto: RikkeThomsen)

Koncerter
Alle har været en lang og udfordrende tid igennem. KulturKANten, Nordjyllands kulturaftale, vil gerne takke både nordjyderne og de nordjyske musikere – som ikke har kunnet turnere i mere end et år – for at holde ud. Det sker med en række koncerter med primært nye nordjyske navne.
Udtrykket ”On The Road” er meget tæt forbundet med dét at spille livekoncerter. Men for den nordjyske singer/songwriter og skipper Thomas Blum bliver det lidt anderledes, når han sammen med sine musikalske venner sætter sejl og kurs ind i Limfjorden for at spille 12 koncerter.

Pressefoto: Thomas Blum

Gjøl og Attrup
’Sommertidsskibet’ kommer til Gjøl og Attrup Havne 3. august kl. 13.30 og 19.30.
Her vil Thomas Blum, Christine Bruun, Enilora underholde publikum fra skibet ved kajkanten.
Der vil også blive skrevet ny musik på båden, som der måske vil blive lejlighed til at høre smagsprøver på, når Thomas Blum & co lægger til kaj og spiller små intime koncerter for Limfjordens havnegæster.

Pressefoto: Daniel Jul

Ørebro, Brovst og Arentsminde
Desuden kan man høre musik ”ved gadekæret” i Ørebro og Arentsminde samt en større koncert i parken ved Bratskov med Rikke Thomsen.
Alle koncerterne er gratis at opleve, og det er lokale kræfter, der sørger for hyggelig stemning og gode omgivelser.

Program for ’Sommertid’:

Tirsdag 3. august
Kl. 13.30: Gjøl Havn
kl. 19.30: Attrup Havn
Solister: Thomas Blum, Christine Bruun og Enilora

Fredag 6. august
kl. 18.00: Ørebro ved bålhytte lige ved Ørebroskolen.
kl. 20.00: Arentsminde Kulturhus, Langeslund Alle 4.
Solist: Daniel Jul

Lørdag 7. august
kl. 14: Parken ved Bratskov, Fredensdal 8 i Brovst.
Solist: Rikke Thomsen

Koncerterne arrangeres gennem et samarbejde med KORMA – Kompetencecenter for rytmisk musik. KulturKANten er Nordjyllands kulturaftale – et kulturpolitisk samarbejde mellem Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner.