Jammerbugt Kommune fortsætter med at have et lavt smittetryk.
I perioden 6. til 12. september er der konstateret 7 nye tilfælde af Covid-19, hvilket giver en incidens på 18.
I ugen før blev der fundet 8 nye smittede, og dermed har Jammerbugt i nu to uger i træk haft så lav en smitte, at vi skal tilbage til 28. februar for at finde færre nye tilfælde i løbet af en uge – nemlig seks tilfælde.
Samtidig er der nu kun nye smittetilfælde i 4 af kommunens 28 sogne mod 7 sogne for 14 dage siden.

Oversigt over nye smittede 6. til 12. september fordelt på sogne:

Jetsmark Sogn: 3
Aaby Sogn: 2
Vedsted Sogn: 1
Torslev Sogn: 1