– 107.250 kroner, helt nøjagtigt.
Så mange penge blev det til i støtteindsamlingen til fordel for Jetsmark IF/Jammerbugt FC på bare en lille måneds tid.
I alt deltog 150-160 bidragsydere i indsamlingen, og i gennemsnit blev det til knap 700 kroner per bidrag.

Er imponeret
– Det er imponerende. Det er meget mere end tilfredsstillende, lægger formand for klubberne, Bøje Lundtoft, ikke skjul på.
– Vi har jo mistet en indtægt på mindst 150.000 kroner fra et aflyst Nørhalne Cup, så denne støtte giver os mere ro i maven og betyder, at vi ikke er så afhængige af nye tiltag, siger han.