De 8 hold fra Jammerbugt har atter været i kamp mod hinanden i fodboldens serie 3.
(Arkivfoto)
Nedenfor en artikel om runden, skrevet af Peter Karstrøm Vaning fra Jammerbugt Ligaen:

2. runde af Jammerbugt Ligaen bød på en storsejr til Biersted IF på 9-0 hjemme mod Hune Boldklub, og netop Biersted IF samt Trekroner IF 98 har efter to runder maksimumpoint.
Derimod har både Skovsgaard Boldklub og Moseby Boldklub har deres første point til gode.

Biersted IF – Hune Boldklub: 9-0
Allerede efter blot 12 minutter viste måltavlen 2-0 til hjemmeholdet, men Hune også i den første kamp startede Hune med at lukke mål ind tidligt. Til gengæld udviklede kampen sig i kraft af et sprudlende hjemmehold til en affære med mere end tenniscifre.
Bagud 6-0 ved pausen var det sand fight fra gæsternes side, der også var en medvirkende årsag til, at det ikke blev et tocifret resultat.
– Det så godt ud, og vi har fået en god start. Vi skal bevare fokus og holde kursen og gå på banen for at vinde. Vi har gode spillere og skylder at spille godt. Der er forventning og håb om, at vi kan taget et skridt op – og undgå skader og i det hele taget være stabile, siger træner Tejs Rytter fra Biersted IF.

Gjøl GB – Moseby Boldklub: 3-0
Endnu et af rækkens nye hold, Gjøl B, formåede i weekenden at komme på tavlen med den første sejr.
Det blev realitet efter en velspillet kamp, hvor første mål kom ca. 30 minutter inde i 1. halvleg og med endnu en scoring midt i 2. halvleg lukkede Gjøl kampen.
– Det er en fuld fortjent sejr. Vi spillede en god kamp og var tændte og opsatte på at vinde fra start af. Jeg glæder mig over, at vi nu har fået slettet 0 på pointtavlen, og at vi som nyt hold i rækken kan hente en sejr, fastslår træner Niels-Henrik Rasmussen fra Gjøl GB.

Jetsmark – Trekroner IF 98 0-1
Egentlig er jeg trods nederlaget godt tilfreds med indsatsen og arbejdet i kampen. Samtlige spillere kan være indsatsen bekendt, og vi præsterer trods udskiftninger i truppen. Så ud fra vores udtryk lover det godt med den gode indsats trods pres fra gæsterne. De scorer på et straffespark, fortæller træner Allan Norre Møller fra Jetsmark IF.
Med nederlaget formåede Jetsmark IF ikke at følge op på sejren fra første runde i det meget målrige opgør ude mød Gjøl.
Gæsterne fra Trekroner IF 98 er til gengæld kommet ganske forrygende fra start med to sejre og indtager en delt 1. plads sammen med Biersted IF.

Fjerritslev – Skovsgaard Boldklub: 3-1
Et tæt opgør i Fjerritslev endte med en sejr på 3-1 til hjemmeholdet, der dog i modvind i 1. halvleg kom i yderligere modvind som følge af en scoring af Skovsgaard Boldklub.
Efter pausen ændrede kampen dog karakter, idet hjemmeholdet formåede at presse og kom til chancer og fik derfor vendt kampen til en sejr.
Fjerritslev, der også er oprykkere, er nu ubesejret efter to runder og god for tre mål i hver runde.
– Vi havde en fantastisk sæson sidste år, hvor vi sikrede os oprykning. Derfor vil vi gerne bevise, at vi kan være med, også selv om vi har sagt farvel til vores topscorer. Nye folk har gjort det godt. En lige kamp, hvor vi får en fortjent sejr, siger træner Mike Hermansen fra Fjerritslev IF.

Du kan også følge Jammerbugt Ligaen på Facebook