I uge 4 er der SWIM WEEK i svømmeklubber overalt i landet, og derfor inviterer Aabybro Svømmeklub alle voksne til gratis træning i svømmehallen i DGI Huset i Aabybro.
– Vi vil gerne motivere flere voksne til at komme i svømmehallen. Derfor kan du under SWIM WEEK i uge 4 helt gratis prøve at være med på Aabybro Svømmeklubs voksenhold, fortæller svømmeskoleleder Rasmus Grøn.

Bliv en bedre svømmer
Er det længe siden, du sidst har fået finpudset dine svømmefærdigheder?
Her har du chancen for at få styr på teknikken, og er du nybegynder, kan du sammen med andre voksne lære at svømme og blive tryg ved vandet, pointerer Mads Hjort, projektleder i DGI Svømning, som gennem Bevæg dig for livet projektet arbejder for at få flere voksne i vandet.
– De fleste kan godt svømme en smule, men bliver hurtigt forpustede. De kan ikke klare ret mange baner/meter, simpelthen fordi teknikken er forkert, fortæller han.

Det er aldrig for sent
Det er ikke alle, der har fået lært at svømme som børn, men det er aldrig for sent. På klubbens hold for voksne nybegyndere vænner vi os langsomt til at være i vandet og lærer nogle helt grundlæggende svømmefærdigheder. Målet er at de voksne bliver trygge ved vandet og selvfølgelig lærer at svømme, siger Mads Hjort.

Uge 4 i Aabybro
Kom ned i klubben i uge 4 og prøv klubbens forskellige hold:

  • Voksen vandskræk, tirsdag 19.00-19.30
  • Voksenholdet, tirsdag 18.45-19.30
  • Voksen triatlon tirsdag 19.30-20.30 & 19.00-20.00