Region Nordjylland oplyser på Twitter, at man desværre har været nødt til at lukke sine PCR-teststeder i Brovst, Thisted, Nykøbing Mors og Brønderslev i dag tirsdag 2. december.
Det skyldes vanskeligheder med at få personalet frem til teststederne på grund af vintervejret.
Desuden er der risiko for kø og forsinkelser på alle øvrige test- og vaccinationssteder i regionen.

Skoler og dagtilbud
Der er kun nødpasning i skoler og dagtilbud i dag, oplyser Jammerbugt Kommune.
På skoleområdet betyder det, at der ikke vil blive ført fravær.
Da det er svært for personalerne på institutionerne at komme på arbejde, opfordres der til, at alle der har mulighed for det, holder deres børn hjemme.

Renovation
Indsamling af dagrenovation er stort set indstillet torsdag 2. december, oplyser Jammerbugt Kommune.
Renovatøren genoptager indsamlingen fredag og starter med torsdagsturen. De kører nok også lørdag. Resten bliver taget på mandag.
Genbrugsordningen er også ramt af vintervejret og kører med forsinkelse.
Køreveje og adgangsvejen hen til affaldet skal være farbare, for at de kan hente affald.
Du kan hjælpe skraldemændene ved at rydde adgangsvejen for sne og sørge for, at den ikke er glat. Eller stille affald frem til et sted, hvor skraldebil og skraldemænd kan komme frem.