Fra mandag 22. marts må der samles op til 50 personer i forbindelse med fodboldkampe, stævner og træning. Muligheden for at være op til 50 personer gælder dog alene personer, som er en aktiv del af aktiviteten.
Det er spillere, trænere, holdledere og dommere.
Derimod må der ikke være tilskuere til kampe, stævner eller træning.
Det slår Kulturministeriets nye retningslinjer helt fast. Der må ikke være tilskuere, heller ikke selvom man samlet set ikke er mere end 50 forsamlet.

Pr. 22. marts skal man være særligt opmærksomme på følgende forhold:

  • Forsamlingsloftet på 50 personer gælder både for træning og kamp. I de 50 personer tæller trænere, dommere og udskiftere også med.
  • Tilskuere er ikke tilladt til hverken træning, kampe eller stævner. Muligheden for at være op til 50 personer til stede gælder alene personer, som er en aktiv del af aktiviteten, herunder udøvere, trænere mv. Det gælder dermed ikke tilskuere.
  • Forsamlingsloftet på 50 personer gælder for alle aldersgrupper.
  • Forsamlingsloftet på 50 personer gælder kun for den organiserede foreningsidræt.
  • Ved træning må en træner ikke stå for træningen af mere end én træningsgruppe ad gangen. Træneren tæller med i de 50 personer, som en gruppe må bestå af.
  • Der gælder en undtagelse fra forsamlingsforbuddet for personer, der er til stede i kraft af et arbejdsforhold. Dette gælder kun ansatte, der har en kontrakt og får en månedlig løn samt kan fremvise en lønseddel. Dette gælder ikke personer, der kun oppebærer godtgørelse. Derfor er denne undtagelse ikke gældende for breddedommere, de fleste breddetrænere mv.
  • Al indendørs idræt og foreningsaktivitet skal holdes lukket.
  • Der opfordres til omklædning hjemme.
  • Omklædningsrum, toiletter og opbevaringsskure kan holdes åbne for kortvarig brug, men ikke for anden ophold (vær også opmærksom på arealkravet om 7,5 kvadratmeter pr. person disse steder).
  • Hurtig omklædning er tilladt under hensyntagen til kvadratmeterkravet.
  • At tage bad i omklædningsrum er ikke tilladt.
  • Klubhuse skal fortsat holdes lukket.
  • Professionel fodbold er fortsat undtaget forsamlingsforbuddet.

Læs mere om restriktionerne her:

Fodboldens Corona-regler (dbujylland.dk)