Nye miljøer med gardiner, gulve og køkkener – eneimportør af italienske fliser

– Der er masser af nyheder i Trægaarden i Kaas, hvor den 3200 kvadratmeter store XL Byg bygningen byder på en forretning med alskens produkter samt flotte udstillinger.

Lene Morville i den nye gardinafdeling. Foto: Vores Jammerbugt

Klar til anden weekend i februar
Endnu er det ikke helt indrettet, men der er sat en dato for den store åbningsdag, og det er 8. – 9. februar, fortæller indehaver Carsten Andersen.

Der er flyttet rundt på nogle få varegrupper, men de store forandringer er de nye afdelinger med henholdsvis gardiner, gulve og køkkener.

Carsten Andersen med prøver af gulve. Foto: Vores Jammerbugt

De nye trends
Den nye indretning tager selvfølgelig hensyn til de nye trends. Hos gardiner handler det mest om automatik, motorer og styringer, mens det hos gulve er sildebensparket, der er eftertragtet.

I køkkener har egetræ i lamel fået en renæssance.

Torben Brohus omgivet af nye køkkener. Foto: Vores Jammerbugt

Flise fra gulv til loft
– Desuden er vi de eneste i denne del af Verdenen, som importerer fliser fra en italiensk fabrik, hvor vi satser på badeværelser med en enkelt flise fra gulv til loft, fortæller Carsten Andersen om produktet, som er undervejs fra Italien til Kaas.

Spændende udstillinger
– Vi vil gerne have, at forretningen bliver ved med at være interessant for kunderne, og vi ændrer indretningen, fordi vi synes, det er spændende og det interesserer os, fortæller Carsten Andersen om Trægården, der med tømmerhandlen på den anden side af Brogaardsvej tæller i alt 24 medarbejdere.

Bredt udbud
Trægaarden er meget alsidig i sit vareudbud og kan tilbyde alt fra specialprodukter til håndværkeren til en lænestol til fru Hansen, ligesom butikken suppleres af en stor web-shop.