(Foto: Marchen finder sted ved den flotte natur ved Tranum og Langdalen)

I starten af 1980´erne var Tranum Marchen en stor begivenhed med deltagere også langvejsfra og efter en pause bliver traditionen nu genoptaget med en march.
Det sker lørdag 24. juli kl. 10.00 med start fra Tranum GFs klubhus på Baunehøjvej 7 i Tranum.

Også sommerfest
– Turen bliver i det naturskønne område ved Tranum og Langdalen i et kuperet terræn. Der vil være mulighed for at løbe, gå, cykle, medbringe barnevogn eller klapvogn. Ruten er koordineret på 5,3 kilometer med mulighed for at gennemføre en halvmaraton, oplyser Allan Beith på vegne af arrangørerne.
Der er depot i målområdet med frugt og chokolade samt saft eller vand, og der er traditionen tro en medalje samt en trøje til de første 100 tilmeldte, og der er en vand eller øl i målområdet efter turen.

Tilmelding
Der vil være mulighed for omklædning samt bad i klubhuset, og der kan deltages i sommerfest-aktiviteterne efterfølgende, så fin motionstøjet frem og deltag i denne oplevelse.
Se mere om priser og tilmelding samt programmet for Tranum Sommerfest i uge 29 på Facebooksiden Tranum Sommerfest:

Tranum sommerfest | Facebook