OplevDitAabybro inviterer lørdag 29. maj til Klovneløb i Aabybro i anledning af, at Klovneløbet i år kan fejre 10 års jubilæum.

Klovneløb gavner
Gennem årene har flere end 65.000 danskere deltaget i Klovneløb og samlet 5,8 millioner ind til indlagte børn, og i år er det 10 år siden, at det første løb fandt sted.
– Det er en mega-god sag, og vi kender flere i Aabybro, som har haft gavn af klovneløbene, forklarer Louise Bundgaard Nielsen om OplevDitAabybros engagement.
Dermed bliver der nemlig ikke alene samlet ind til et godt formål, men også arrangeret en god og hyggelig dag og løbefest, hvor alle som kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst, men om at få en sjov dag.

Smil og glæde
Der er Klovneløb i hele landet, og løbene arrangeres af lokale frivillige, der har lyst til at engagere sig og gøre en forskel for deres lokalsamfund.
Det koster 70 kroner per person at deltage.
Heraf går mindst 56 kr. direkte til Danske Hospitalsklovnes arbejde på landets børneafdelinger. De resterende 14. kr. går til afvikling af løbet.
Danske Hospitalsklovne er en landsdækkende forening, der støtter indlagte børn igennem deres sygdomsforløb.
Hospitalsklovnene spreder smil og glæde, når der er allermest brug for det. Alle hospitalsklovne er uddannede og lønnede.

Køb billet til dig og sin familie her:

Tilmelding til Klovneløb | Danske Hospitalsklovne