Fra omkring 15. august 2020 og cirka fire uger frem lægger Vejdirektoratet ny klimavenlig asfalt på motorvej E39 mellem Bouet og Brønderslev S, oplyser direktoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet udføres i tre etaper:

  • 1. etape foregår mellem udfletningen ved Bouet (Motorvejskryds Vendsyssel) og Vestbjerg. Arbejdet starter i nordgående spor og skifter derefter over i sydgående spor.
  • 2. etape foregår i nordgående spor mellem Vestbjerg og Brønderslev S.
  • 3. etape foregår i sydgående spor mellem Brønderslev S. og Vestbjerg.

Mere jævn kørebane
Asfaltarbejdet starter med, at den gamle belægning affræses.
Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning.
Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der vejstriber.  
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne. 

Hvornår arbejdet udføres
Arbejdet udføres i weekender i dagtimerne og på hverdage i aften- og nattetimerne fra klokken 17:30 til 06:00.
Trafikken i det berørte spor afvikles med omkørsel via rute 190 og E45.   

Beklager gener
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for vejens naboer og trafikanterne.
Dårligt vejr kan udsætte arbejdets afslutning. 
Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på:
www.trafikinfo.dk

.